Forside

Dankbar arbejder med sårbare og psykisk syge børn og unge fra Roskilde og omegn

En STU er en 3-årig særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. I Dankbars STU sammensætter vi et forløb der passer præcis til den unge. Et skema kunne eksempelvis sammensættes af; svømning, madlavning, design & krea eller noget helt andet, som netop har den unges interesse.

Vi udbyder også almindelige skolefag; dansk, matematik, engelsk osv., når eleven er klar til det. Vi har mulighed for at føre den unge fra underskoleniveau, og helt op til slutningen af gymnasiet, hvis han eller hun har interesse for det. For mange af vores STU-elever er udfordringen at komme igennem folkeskolens afgangseksamen. Denne proces er vi specialiserede i at strække over mange år, så forløbet opleves som overkommeligt og meningsfyldt.

Som STU-elev i Dankbar får man altid en fast kontaktperson, der guider den unge igennem forløbet, og som man altid kan spørge ved tvivl.

DANKBARS FIRE STU-LINJER:

Vi skræddersyr en STU præcis til den unge, ud fra dennes interesser. Vi samarbejder med mange institutioner, og kan tilbyde fag i det meste.

Her på skolen har vi følgende overordnede STU-linjer:

  • Detail og café
  • Iværksætteri og eventmaking
  • Idræt og fritid
  • Kunst, design og musik

Hvis STU-eleven vælger en af linjerne, bliver han eller hun en del af skolens hverdag, og får sammensat et skema omkring sin særlige interesse. Skemaerne er individuelt tilrettelagt, og vi kan altid lave om i det efter behov.

Har du nogle forespørgelser?

Har du et spørgsmål eller lignende, så er du meget velkommen til at kontakte os på tlf.: 61 69 01 75 eller via kontaktformularen forneden.